Jeg tror, at min vej mod terapeutfaget startede meget tidligt. Jeg kan huske, hvordan jeg allerede i folkeskolen blev påvirket, når jeg så, hvordan de øverste i hierarkiet behandlede de andre. Det endte med, at jeg, Thomas – som var vellidt, dygtig i skolen og god til sport – insisterede på at hjælpe dem, der blev behandlet dårligt. Det var ikke populært hos de anerkendte drenge, men det blev accepteret - og for mig gav det en helt utrolig følelse af mening og ikke mindst troen på, at det nytter at gøre noget for mennesker.
På min gymnasiale uddannelse havde jeg en dansklærer, som så mig mere, bedre og dybere, end jeg selv gjorde. Hun mente, at jeg havde mange veje at gå, og hun åbnede psykologiens væsen for mig. Sjovt at sidde her 30 år senere og se, hvordan min lærer faktisk formåede at se mig og få ret. Hendes blik for livet og indsigt i mennesker har jeg taget med mig på både det mentale og kropslige plan, og i dag kan jeg se, at hun har været en af mine vigtige rejsefæller på min vej i mit liv.
For mig er der mange aspekter af det gode liv. Og jeg har fundet min vej – min udviklingsvej. Den er gået en tur forbi militæret, hvor jeg lærte om disciplin, mærkede grænser og vigtigheden af den enkelte i fællesskabet. Og jeg opdagede, at jeg var stærkere - overraskende stærkere end jeg troede. Jeg læste idræt på Københavns Universitet og lærte om kroppens fysiske og psykiske velbefindende. Jeg lærte om, hvilken rolle kroppen har for vores væren her i verden - og jeg lærte også at afbryde noget, som alligevel ikke var det helt rigtige for mig.
Så var der min læreruddannelse og mit arbejde på efterskoler, undervisning i den almindelige folkeskole, herunder også i specialundervisningen. Alt sammen viste mig vigtigheden af en relation med kontakt. Vigtigheden af at være sammen med nogen om noget. Ikke kun med ord, men med hele os. Vores sanser, følelser, vores hjerter.
Tydeligst for min vej i livet står dog mødet med en kvinde, en vis kvinde. En terapeut. Hun blev starten på et for mig fantastisk udviklingsforløb, et samarbejde og også et samspil, som gennem årene modnede mig – åbnede ind til mange af mine ressourcer, både de kendte og ukendte. Det åbnede for, at jeg nu tør tage de valg, som jeg inderst inde længes efter. Tør være mig selv med alle mine fejl og mangler, alle mine fortræffeligheder og ressourcer.
Så nu står jeg her i dag. Gift med en mand, en vigtig rejsefælle, som rummer mig, som den jeg er – og også hvad jeg ikke er. Vi har taget et valg om at bo på en ombygget fiskekutter, fordi det er det, vi vil – fordi det er noget, som skaber glæde i vores liv.
Jeg står også her i dag som veganer, et meget bevidst valg, fordi jeg tror på, at empati, omsorg, ansvar og kærlighed er for vigtigt til ikke at omfatte alle dele af mit liv.
Og så står jeg her i dag som psykoterapeut med praksis i København – parat som rejsefælle på din udviklingsvej…
